​TABU – Hjælp mine forældre er blevet gamle mennesker

Håndtering af ens egne aldrende forælder, når det en dag pludselig er dem, der er blevet de gamle mennesker, er nogle af de glæder og udfordringer, der er en del af livets vej.
 
For de fleste af os er det en helt naturligt ting, at det er en del af livets vej, og når rollerne som børn lige så stille begynder at ændre sig til en ny rolle, som en støtte og omsorgsperson for vores egne forældre.
 
Det er ikke altid en sjov oplevelse, og for mange kommer det som et chok ikke længere har rollen som børnene, når at rollerne pludselig en dag er byttet om.
 
Det kan være en stor beslutning og udfordring at sende en forælder på plejehjem eller i beskyttet bolig. Samtidig med det sker, indser de fleste også, at det nu er godt med en hyppigere kontakt, fordi der nu kun er ”den korte ende af livet” tilbage for forælderen.

Hvad end grunden er, at sådan et skifte skal ske for vores forældre, vil det ofte føles en lille smule uvirkeligt for de flestes vedkommende. Det kan være et signal, som i mærkbar grad konfronterer os med, at vi selv ikke er udødelige, når vi ser på fores forældres situation.
 
Det kan måske bringe minder op om, hvordan de tog sig af os, da vi var børn, og gennem vores opvækst i øvrigt. Vi kan også komme i kontakt med følelsen af frygt for at blive ladt alene og for nogle mennesker er denne følelse nærmest en følelse, der opsluger og bringer en større følelse af sorg ind i livet, også selvom vi er voksne og i lang tid har været hjemmefra og alene. Det kan for nogle være en virkelig hård nød at knække.
 
En måde at tage hånd om dette - både før det sker og i situationen, er at tale åbent om følelserne, der opstår undervejs med venner og familien.
 
Der vil altid en i din omgangskreds, der har været igennem en lignende situation, og du vil kunne få opbakning og måske nogle gode råd, som du kan bruge i forhold til, hvordan du kan håndtere dig selv og de situationer, der kan opstå hen ad vejen.
 
I mange tilfælde kan det nærmest forløse noget af den indre ophobede stemning, når du får lov til at tale med andre om de ting, du selv er igennem med dine egne forælder.
 
Det kan være svært at åbne døren ind til dødens punktum for ens nære, og her tale om hvad de selv ønsker, der skal ske i den forbindelse – hvordan foregår en begravelse, når det ikke er naboen, men ens selv, der kan bestemme.
 
Der er ingen vej uden om, at snakken skal tages, og hvis man er i god tid, kan den bides over i små bidder som fx hvilke blomster de har ønsker om – hvad er ynglings blomsten, hvis du skulle havde glemt det. Start snakken om deres afdøde venners begravelser og lyt efter, hvad de siger, deres holdninger om det de oplevelse.
 
Har du svært ved at finde rede i, hvad de mener, så spørg dine forældre direkte, hvad de ønsker sig for den sidste rejse, hvad skal ske, når de skal herfra. Hvad ønsker de af tøj til begravelsen – altså vel at mærke have på sig i kisten, vil de brændes eller vil de hellere hele ned i jorden.
 
Hvad er deres ønsker omkring selve ceremonien i kirken, og hvilke sange skal der synges. Har de sørget for økonomien omkring bisættelsen / begravelsen, eller har de ikke tænkt over det. Det er altid en god information at have, da en begravelse kan være en bekostelige affære.
 
Er der papirer, der skal kigges igennem, så gør det samtidig med, at de flytter fra deres nuværende bolig, til der hvor de skal hen – plejehjem el. ældrebolig. Koder til konti og hvad de nu måtte have, er også vældig rare at have ved hånden, hvis de samtidig er ved at miste overblikket over alt det praktiske i hverdagen. Måske de er moderne ældre med en facebookside osv.
 
Det er måske ikke det sjoveste i verden at skulle igennem sådanne forandringer med sine forældre, og du ved ikke om de er kommet dig i forkøbet ved at have arrangeret det hele, hvis du ikke får taget emnet op om deres fremtidig bortgang inden tiden er løbet fra jer.
 
Der er en helt del ting, der skal tages højde for, når ens forældre dør. Jo tidligere, der er styr på tingende, jo mere kan du være med den sorg, som de fleste oplever, der kommer, når ens beskytter, historiefortæller og den der elsker en uanset, hvor kvajet og dum man har været, er gået bort.
 
Der opstå et tomrum og følelser, som skal bearbejdes.
 
På mange måder er sådan en tid også et signal til en ny begyndelse, når vi begynder at kigge ind i familiens fortid og historier. Alt imens vores forældres liv bevæger sig hen imod færdiggørelsen af deres eget liv, kan vi være vidne til alt det, de har brugt deres tid på her på jorden.
 
Vi har mulighed for at lave lidt af en introspektion i forhold til, hvad vi selv har oplevet og brugt vores tid på, og hvad vi har lyst til at bruge en tid vi selv har tilbage i vores egen fremtiden. Bogstaveligt talt iagttage dig selv og find ud af, hvordan du selv opfatter den sidste rejse, hvor hvordan du ønsker din egen slutning skal være, så dine efterladte ved, hvad de skal forholde sig til.
 
Dette indre selvcheck kan i mange tilfælde give nyt pust i den mørke tid og motivation til at leve livet endnu mere fuldt ud - nu.
 
Disse glæder og udfordringer, der er ved sådanne situationer, er alt sammen en del af det liv, vi skal igennem alle sammen.
 
Præcis som bedsteforældre, oldeforældre og tipoldeforældre og tip tip … En lang lige linje af gentagelse ud i noget, der sjovt nok er et TABU, hvor vi en dag vågner op og tænker … HJÆLP MINE FORÆLDRE ER BLEVET GAMLE!